Fortvivl ikke over en knækket tand

Der er næsten ikke noget værre, end når man kommer ud for en ulykke med sine tænder. Tænderne er som sådan ikke nogen af vores mest vitale organer, men de betyder utrolig meget i forhold til vores selvbillede og vores selvtillid.

Tænk bare på, at tænderne er noget af det absolut første, som vi lægger mærke til ved en person. Et smil betyder utrolig meget, og her er skæve, ødelagte eller grimme tænder bare noget, som trækker ned. Det er også en af grundene til, at vi her i Danmark går utrolig meget op i tandpleje.

Vi passer på vores tænder

Tænk blot over hvor meget tid og energi vi bruger på at gå til tandlæge i løbet af vores opvækst. Vi bruger ikke kun tandlægen til tjek, men også til en række andre ting. For eksempel lærer vi at børste tænder, får boret vores huller og trukket tænder ud.

Men vi får også sat bøjler på, plejet vores tandkød, sat lak på udsatte steder og bliver generelt undervist i god tandhygiejne. Tandlægen betyder meget i vores liv, og gudskelov for det. Det betyder nemlig, at langt de fleste danskere har flotte og sunde tænder.

Når uheldet er ude

Med regelmæssige besøg hos tandlægen og en generelt god tandhygiejne kan du altså komme rigtig langt i forhold til at sørge for, at dine tænder er sunde og pæne. Men når det så er sagt, så kan uheldet jo være ude, og det er ikke altid noget, som du selv har magt over.

En knækket tand er for eksempel noget, som kan ramme alle. Tænder er stærke, men de kan gå i stykker, hvis de udsættes for voldsomme slag, tryk eller vægt. Det er heldigvis sjældent, at man kommer i en situation hvor noget sådant sker – men det hænder.

Sådan kan du knække en tand

Blandt andet kan mange mennesker nok fortælle historier om, at de har prøvet at knække en tand, fordi de slog en glasflaske op i den. Styrt på cykel kan også være en af de helt store syndere, når det kommer til ødelagte tænder.

Men der kan ske alle mulige ting, som forårsager en knækket tand. Og det er noget, som mange mennesker kan blive utrolig fortvivlede over. For det ser bestemt ikke pænt ud, når en af tænderne er flækket, knækket eller måske næsten slået helt ud. Heldigvis er der råd for dette.

Tandlægen kommer til hjælp

For de dygtige danske tandlæger kan nu til dags fikse det meste, også en knækket tand. I de fleste tilfælde er det faktisk en forholdsvis simpel procedure at få tanden til at se fin ud igen. Nogle gange kan tandlægen sætte det knækkede stykke på igen, men ofte vil vedkommende rekonstruere tanden med kunstige materialer.

Ved en knækket tand er det vigtigt at være opmærksom på, at roden ikke har taget skade. Det ved man ikke altid lige, når uheldet er sket. Viser det sig at roden er døende, kan man redde den med en rodbehandling senere hen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *