Spis hvidkål og bliv sundere i krop og sjæl

Overvægt er blevet det enogtyvende århundredes nye epidemi, og man kan efterhånden godt sige, at det i dén grad er blevet en folkesygdom. Flere og flere mennesker kæmper med vægten og flere og flere er som et resultat af dette hele tiden på slankekure. Det skyldes først og fremmest at vi i Europa lever i et velfærdssamfund hvor vi har rigeligt med penge, og ikke mindst rigeligt med mad og snacks som vi kan købe i supermarkedet lige nede om hjørnet. Rent psykisk er vi designet til at spise når vi kan og hvor vi kan, fordi mad er lig med overlevelse. Vi gør derfor som sådan bare det, som ligger til vores natur. Men praktisk er dette et problem, fordi vi hele tiden har adgang til mad, og derfor ender med at spise meget mere end vi egentlig har brug for. Desuden er udbuddet af fede og kalorietunge madvarer også større end nogensinde før, fordi supermarkederne og restauranterne har fundet ud af, at dette er hvad der virkelig sælger. Disse tilstande kan gøre det rigtigt svært for folk som forsøger at tabe sig, for fristelserne er overalt. Det kan være svært at træffe det sunde valg og spise en salat, når pizzaer, burgere og chips er tilgængelige over alt omkring én. Den fede mad appellerer nemlig til sanserne på alle måder. Dette gælder ikke kun smag, men også lugt og syn. Det visuelle er faktisk et ekstremt vigtigt aspekt af mad, og selvom en farverig salat godt kan se dejlig ud, så gør den bare ikke det samme som en dampende og glinsende burger med smeltende ost ned af siderne. Skal man forsøge at narre sig selv og alligevel få spist det sunde frem for det usunde, kan det derfor være en god idé at snyde hjernen lidt igennem udseendet.

Hvidkål kan være et substitut for mange fede madvarer

Når man skal lave en slankeret, så kan man med fordel forsøge at efterligne sin yndlingsret man blot udskifte nogle af sine yndlingsingredienser med sunde alternativer. Til dette formål kan hvidkål være rigtigt godt, fordi det kan puttes i rigtigt mange ting og tilberedes på rigtigt mange måder. For eksempel kan det fungere i stedet for ris. Når man laver en lækker chili con carne eller boller i karry, så kan hakke noget hvidkål, stege det på en pande, og hælde herlighederne ud over. På en måde sparer man mange kalorier. Det samme gælder sådan set for ting som pasta eller brød; disse er ting som normalt fylder i maven, men det kan hvidkål også. I stedet for kartoffelsalaten til frikadellerne kan man for eksempel lave en lækker og sund coleslaw med hakket hvidkål, reven gulerod, sennep og en let creme fraiche. Dette er et let og sundt tilbehør som kan spises til næsten alt, og er så sundt, at man kan spise så meget af det som man overhovedet har lyst til.

Inspiration fra http://soenderjydsk-kaal.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *