Slamsuger – hvem er det?

Nedenstående artikel omhandler den ærefulde, men underkendte erhverv slamsuger, hvor der blandt andet fokuseres på uddannelse (reelt set kaldet kloakmesteruddannelsen) og slamsugerens funktion i samfundet i dag og historisk betragtet med et mindre sidespring til historien om kloakken.

Definition af slamsuger

SlamsugningFor folk, som ikke kender betydningen af ordet ’slamsuger’ allerede, er det måske alligevel nemt at gætte ved blot at kigge på ordets dele. ’Slam’ betyder – ifølge et ganske vakst opslag i en ordbog – bundpartikler, som har ophobet sig i vand på den ene anden måde. I denne forbindelse er det spildevand og menneskelige efterladenskaber fra kloakken, der her er tal om. Altså ’suger’ en slamsuger ’slammet’ op og transportere det væk i sin dertil indrettede bil med tank. Nogle gange er det også en slamsugers opgave at rense kloakken med rør ved samme lejlighed, hvorfor en slamsugerbil som oftest har rent vand med sig.

Uddannelse og funktion i samfundet (inkluderende Silkeborg, Randers, Viborg og Skanderborg m.fl.)

Der er som sådan ingen uddannelse, som decideret benævnes slamsuger. Derimod eksisterer videreuddannelsen ’kloakmester’. Denne kan man lade sig indskrive på, såfremt man enten er uddannet struktør, murer, VVS’er, bygningsinstruktør eller har minimum to års erhvervserfaring. I løbet af ens uddannelsesperiode gennemgår man både et praktisk og et teoretisk forløb. Det praktiske forløb indebærer blandt andet PEH-svejsning, hovedkloakstilslutning og ledningsarbejde, hvorimod den teoretiske del omhandler læren om lovgivning på området, almene standarder og rørtyper. Praktikken har en varighed på omtrent 100 timer og teorien en på mellem 200 og 280 timer. Hvis man ønsker at følge kloakmesteruddannelsen skal man dog være opmærksom på, at der er et gebyr på 26.000 kr. per etape (praktisk og teoretisk), og at der – i skrivende stund – ikke synes at være nogen offentlige støttemuligheder.

Det var så selve den moderne uddannelse til slamsuger. Men hvordan har man betragtet kloakker og slamsugere hidtil?

Mennesket startede med at oprette underjordiske kanaler til deres efterladenskaber så tidligt som i år 600 f.Kr. i Romerriget. Den ældste kendte kloak blev opført i Rom af en etruskisk hersker ved navn Tarquiniu Priscus og er faktisk stadig funktionsdygtig i dag. Derefter fulgte dog en nedgangsperiode for kloakker, idet man igennem middelalderen ikke organiserede og kontrollerede byernes spildevand m.v. I stedet smed mange blot deres affald og efterladenskaber på gaden, hvorved alle mulige uhumskheder opstod. Dette resulterede flere gange i store epidemier, som var meget svære at slå ned. Et eksempel på dette er koleraepidemierne i 1830’erne. For at afhjælpe dette vendte man derefter tilbage til at anvende kloakker og afløbssystemer. Op igennem det nittende og tyvende århundrede blev kloaksystemerne forbedret, så man nu til dags i verdens udviklede lande har meget velfungerende kloaksystemer. Det er så her, at vores slamsuger kommer ind i billedet. For udenfor byerne er der som regel ikke et stort anlagt kloaksystem, men derimod små såkaldte septiktanke, hvori spildevandet fra et eller flere huse føres. Disse skal så tømmes jævnligt af slamsugeren, hvilket dermed må siges at være en vældig vigtig funktion i samfundet.

Du kan læse meget mere om slamsugning på www.bundgaardskloakrensning.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *