Oliefyr for nybegyndere

Er du lige flyttet i hus med oliefyr for første gang, kan du stå med en masse spørgsmål, da der er stor forskel på at bo i en bolig med fjernvarme, hvor varmen blot kommer automatisk ind i rørene fra varmeværket, og så et oliefyr, hvor man selv skal sørge for at købe og få påfyldt fyringsolie.

Helt basalt består et oliefyr af tre dele. En olietank, hvor man opbevarer fyringsolien, en del der antænder olien, og en del hvor den brænder og opvarmer ens varmtvandsbeholder og vandet til radiatorerne. Man opnår altså sin varme og sit varme vand ved at brænde olie af. Såre simpelt. Men da der ikke er et rør ind med olie fra gaden, som ved f.eks. fjernvarme eller naturgas, så skal man selv jævnligt sørge for at få fyldt sin olietank op med ny fyringsolie.

Gode råd

Først og fremmest skal du tjekke om der er olie i olietanken, eller om den er helt tom. Dette er vigtigt uanset om du overtaget huset midt om sommeren, eller i vintermånederne. Der skal helst altid være en smule olie på bunden af tanken. Kører oliefyret helt tørt, kan det kræve en tekniker for at få gang i det igen. En tekniker du skal betale for.

Det er en rigtig god idé at få tjekket og efterset sit oliefyr hvis det ikke er helt nyt. Især når det er ét du overtager uden at kende historikken på. Et oliefyr bruger meget mindre olie, og dermed penge, hvis det er helt renset og velkørende.

Er du lige flyttet ind til dit oliefyr kan det være en rigtig god idé at lade en varmetekniker lave en såkaldt tilstandsrapport på oliefyret. Her får du en fuld rapport over hvilken tilstand fyret er i, og over hvilke eventuelle tiltag du kan gøre for at forlænge fyrets levetid. Dette kan være en rigtig god investering.

Sådan bestiller du fyringsolie

Du skal huske at bestille olie i god tid. Er det først frostvejr og der er ventetid på leveringen, bliver den nogle kolde dage i huset, som du nemt kunne have undgået ved at have bestilt din fyringsolie i god nok tid. Det er super nemt at bestille olien online. Du skal blot angive hvilken type oliefyr du har, størrelsen på tanken, typen af olie og hvor meget du gerne vil købe, samt angive et tidspunkt tankbilen kan komme forbi og tanke din olietank.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *