Har du rod i din privatøkonomi?

Hvis man er over 18, så har man som regel en eller anden form for privatøkonomi som dansker. Det handler i store træk om, at man har en indkomst og den indkomst bruger man så på nogle udgifter. Det lyder jo meget simpelt, men for mange er det et stort problem. De har meget bøvl med deres økonomi og kan ikke få det hele til at hænge sammen. Det kan der være mange forskellige grunde til, men ret ofte er det et resultat af, at man ikke tænker sig om og laver sin lektier, så man f.eks. kommer til at bruge mere end man har, ikke får lagt et ordenligt budget eller måske slet ikke har nogen opsparing. Alle disse dele er meget vigtige og hvis ikke man har styr på sin økonomi, så kan man fuldstændig smadre ens dagligdag og økonomiske mål i de næste mange år, fordi man skal bruge tid på at betale penge af eller kæmpe for at få det hele til at køre rundt. Økonomisk ansvarlighed giver økonomisk frihed – længere er den ikke.

Vigtigheden af et budget

regnskabDet første skridt på vejen til en mere struktureret økonomi er meget enkel. Du skal få anskaffet dig et budget. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Det nemmeste er, at du finder et regneark frem og så taster du ellers bare de forskellige ting ind. Så sammenholder du udgifter med indtægter og så kan du se, om det fungerer. Alternativt kan du også bruge nogle af de mange tjenester på nettet, som kigger på din bankkonto og automatisk sorterer din økonomi og laver et budget for dig. Hvordan du gør det er sådan set lige meget, det vigtigste er bare, at du laver et budget, så har du har et samlet overblik over sin økonomi. Uden et budget er det stort set umuligt at træffe økonomiske beslutninger, da du intet overblik har over konsekvenserne.

Vær realistisk – du har kun de penge du har

Det andet råd er, at du simpelthen skal være realistisk. I kraft af at du nu har et budget, så har du et overblik over din økonomi, som kan forhindre dig i at træffe dumme beslutninger. Hvis du kan se på budgettet, at du ikke har pengene, så kan du heller ikke bruge de penge. Medmindre du er 100% sikker på, at de penge kommer et andet sted fra eller det er fordi du har regnet forkert, så bruger du ikke flere penge end du har. Så simpelt er det.

Tænk på fremtiden og hav en opsparing

De sidste og muligvis et af de vigtigste trin er, at du skal have en opsparing. Det skal ikke bare være opsparing til næste ferie eller en ny computer, men en generel opsparing. Der må ikke være noget tidspunkt, hvor du ikke har en opsparing, som du kan falde tilbage på. Heldigvis er vi dækket mod arbejdsløshed i Danmark, men hvis bilen går i stykker eller du får nogle bøder, så skal du have pengene til at kunne betale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *