Dronetest – 3 drøngode droner du ikke må gå glip af

Droner er ved at blive det nye sort. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Det er ved at blive alle mands eje, og det er noget, som efterhånden fylder op på alle nørders og familiefædres ønskelister. Hvis du endnu ikke har fået din helt egen unikke drone, så er det måske på tide at få den bestilt hjem. Men hvilken drone skal man vælge? Hvilken drone er bedste til prisen? Og hvilke droner skal man ikke gå efter?

Her i denne artikel bliver der kigget nærmere på tre droner, der alle har været igennem tests rundt omkring på nettet, og som alle har fået rigtig gode bedømmelser.

Den prisbevidste model der taler sammen med din iPhone

Først og fremmest har vi den solide Parrot AR Drone 2.0 Power Edition. Bag testen står hjemmesiden Lydogbillede.dk, og de er nået frem til et resultat på 5 ud af 6 stjerner. Det må man jo sige er meget godt scoret.

Den er utroligt stabilt flyvende, har et lækkert HD kamera med en god opløsning samt muligheden for at blive styret via iPhone, iPad eller Android. Selve styringen foregår på den måde, at du simpelthen blot skal vippe din enhed den vej, som du vil have dronen til at flyve. Og skulle du endelig flyve ind i noget med din drone, så er alle delene lige til at udskifte. Så du behøver ikke være bange for at lade junior flyve den.

Flyv en tur eller kør på loftet

Ja, du læste rigtigt. I følge en drone test på Testmagasinet.dk er det med dronen Parrot Rolling Spider muligt enten at flyve, som man kender det fra alle andre droner, eller at køre hen af vægge eller loftet med de to hjul, der er monteret på. Det er ikke almindeligt, at droner har hjul, men det har denne Parrot Rolling Spider.

Dog er det let at tage hjulene af og flyve med dronen, som var det enhver anden. Igen bliver dronen styret via din tablet eller smartphone, mens video også bliver streamet direkte til din enhed. Det er ganske enkelt utroligt fedt at flyve med en Parrot Rolling Spider, og det er noget, enhver familiefar kan få meget glæde ud af.

Og så til den dyre ende af skalaen

Indtil videre har vi kun kigget på de relativt billige droner. Dog er der også blevet testet droner i den dyre ende af skalaen hos Testmagasinet.dk, hvilket giver anledning til at præsentere dig for dronen DJI Phantom 2 Vision+. Den koster omkring de 8000 kroner, hvor de to første modeller har ligget under 1000 kroner.

Med denne ultimative drone får du altså en kraftfuld maskine. Billeder og videoer bliver taget og optaget i fuld HD og kan samtidig streames til din enhed. Skulle din drone blive væk, kan du via en radarfunktion nemt finde frem til den igen, eller du også bare vælge den funktion, der gør det muligt for dronen selv at finde hjem.

Her styrer du ikke dronen via din enhed men derimod via en joypad. Du kan styre den på op til 700 meters afstand, og med en fuld opladning er der til en godt og vel 25 minutters dejlig flyvetur. En fuld opladning tager omkring 90 minutter at gennemføre.

Dermed har vi nu set nærmere på tests af tre droner, og du har nu mulighed for at læse meget mere om den drone, der passer til dit behov. Skal det være en stille og rolig drone, der bare lige kan bruges i baghaven, eller skal det være den ultimative model, som du kan bruge på flere hundrede meters afstand? Valget er op til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *